Døgnåben tlf. 7028 6160
Få info Kontakt

Hvad gør man, når en person dør?

Som pårørende kan det være svært at overskue alle de praktiske og juridiske opgaver der følger, når en person dør. Her på siden giver vi et overblik over de detaljer og opgaver der skal tages hånd om ved et dødsfald.

Hos DK Begravelse hjælper vi gerne med rådgivning om forskellige begravelsesmuligheder og planlægningen af hele forløbet. Du er altid velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak.

Forløb med bedemand

Inden mødet med DK-begravelse

I forbindelse med et dødsfald, er der meget man som pårørende skal tages stilling til. Inden mødet med bedemanden, vil det være godt hvis der er taget stilling til følgende:

  • Hvilket tøj jeres kære skal have på i kisten (Der følger ligklæder med kisten).
  • Skal der ligges personlige minder i kisten – Eks. tegninger, billeder, bamse
  • Ønsker til gravsted eller urnegrav. Er der et familie gravsted, vil det være godt at have oplysningerne på dette, med til mødet med bedemanden.
  • Dåbs- / navneattest og evt. vielsesattest skal bruges i forbindelse med dødsfaldet.

Ved mødet med DK Begravelse

Under mødet med bedemanden skal der tages stilling til følgende:

  • Skal det være en jordfæstelse eller en bisættelse (kremering)
  • Valg af kiste og evt. urne
  • Beslutning om afdøde skal iklædes eget tøj – tøjet udleveres til bedemanden
  • Skal der ansøges om begravelseshjælp – læs om begravelseshjælp her
  • Skal der afholdes ceremoni – hvor og hvilken slags ønskes
  • Hvornår ønskes ceremonien afholdt
  • Planlægge ilægning samt afhentning af afdøde
  • Hvis der har været akut afhentning (Bopæl, Hospice, plejehjem), så vil afhentningen have fundet sted i forbindelse med mødet.
  • Ønskes der gravsted, urnegravsted, fællesgrav eller ønskes der askespredning over åbent hav
  • Gravsten og evt. bestilling af samme
  • Om der ønskes annoncering

På mødes vil vi tale om hvilke services I ønsker bedemanden skal udføre og hvilke ydelser I selv ønsker at stå for. Det kan være ydelser som, at pynte kiste, flytte blomster til gravsted efter ceremonien, afhentning af urne efter kremering. Se alle ydelserne her.

Bedemanden hjælper med at udfylde alle relevante dokumenter under mødet.

Efter mødet med DK Begravelse

Efter mødet med bedemanden, vil vi afhængig af, hvilke ydelser I vælger bedemanden skal udføre, indhente priser på gravsted og evt. kremering. Vi vil undersøge med det ønskede ceremoni sted, hvornår ceremonien kan afholdes. Når vi har fået disse oplysninger, vil vi ringe til Jer, og få en bekræftelse på nedenstående:

  • Sted, dato og tidspunkt for ceremoni
  • Priser på det ønskede gravsted, klargøring, fornyelse af familiegravsted samt vedligeholdelse

Når alle detaljerne er bekræftet af de involverede parter – ceremonistedet, kirkegård, anmelder og bedemand, fremsender vi en e-mail eller et brev med begravelsesplanen.

Hele vejen igennem forløbet, holder vi dig opdateret og har løbende telefonisk kontakt.

Selve jordfæstelsen eller bisættelsen

Når selve ceremonien er planlagt, kan der ske følgende på selve dagen:

  • Afhentning af kisten og kørsel til ceremonien
  • Afhængig af hvilke services der er valgt, kan bedemanden være tilstede ved ceremonien, pynte kisten og indsamle blomsterkort osv.
  • Efter ceremonien – hvis dette er en bisættelse, køres kisten til krematoriet
  • Bedemanden kan hvis det ønskes – udlægge blomsterne på kirkegården
  • Mindesammenkomst for pårørende efter ceremonien

Efter ceremonien

  • Afhentning af urne efter kremeringen og indlevere den til kirkegården
  • Vi kan hjælpe med koordinering med kirkegården, såfremt I ønsker at være tilstede ved urnenedsættelse.
  • Gravsten opstilles på graven

Ovenstående informationer er eksempler på ydelser der laves i forbindelse med det sidste farvel.

Planlægningen og ydelserne før, under og efter ceremonien, kan derfor variere ud fra de ønsker som netop I vælger. Se vores pakker under priser og produkter og se mulighederne.

I er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtigende snak på telefon 70 28 61 60.

Anmeldelse af dødsfald

Dødsattest og dødsanmelselse

Dødsattesten er beviset på, at en person er død. Dødsattesten skrives af egen læge, vagt læge eller hospitalslægen.

Dødsanmeldelsen udfyldes elektronisk af bedemanden, så snart der foreligger en dødsattest. og sendes så til kirkekontoret i det sogn, hvor afdøde var bosat. Det er kirkekontoret der står for anmeldelsen - uanset trosretning.


Økonomi

Dødsanmeldelsen udfyldes elektronisk af bedemanden, så snart der foreligger en dødsattest. og sendes så til kirkekontoret i det sogn, hvor afdøde var bosat. Det er kirkekontoret der står for anmeldelsen - uanset trosretning.

Pengeinstitutterne accepterer dog som regel, at der hæves penge til at betale for begravelsen.

Hvis der ikke er penge i boet til at betale begravelsen, vil det være anmelderen, som har bestilt begravelsen, der hæfter for betalingen.


Anmeld dødsfald